AGF sat til vægs i ÅrhusEfter en helhjertet indsats over 90 minutter lykkedes det for Viborg F.F. at hente en 2-1 sejr med hjem fra den jyske hovedstad. Holdet matchede AGF fysisk og kørte i flere perioder rundt med SAS Liga-spillerne.
 
Som sædvanligt fristes man til at sige, var det Viborg F.F., der startede endnu en træningskamp bedst. Allerede efter tre minutter resulterer det øjeblikkelige overtag i opgørets første chance.
 
Lasse Kryger kommer alene igennem mod AGF-målmanden efter en smart aflevering fra midtbanen, der efterlader AGF-forsvaret måbende tilbage. Steffen Rasmussen kommer dog godt ud af sit mål og laver en stærk redning.
 
Dermed var tonen sat for et stærkt Viborg-pres, der skulle sætte AGF-målmanden på yderligere prøver.
 
Efter blot seks minutter af første halvleg har VFF sin tredje chance i kampen efter et stærkt angreb, der får de hvidblusede AGF’ere til at se tynde ud. Da Silva er manden bag angrebet.
Efter nogle snævre driblinger svinger han øksen fra kanten af feltet og sender et hug af sted mod AGF-målet. Desværre får Steffen Rasmussen endnu engang reddet for hjemmeholdet.
 
På dette tidspunkt i kampen er der en jævnbyrdig kamp om bolden på midten af banen, men det er gæsterne fra Viborg F.F., der er løbet af sted med samtlige chancer.
 
Det får AGF’erne til at sende lange bolde af sted mod holdets nye targetspiller, den fysisk stærke Rafael, der volder VFF-forsvaret problemer i det meste af første halvleg.
 
I den modsatte ende bliver et tøvende og til tider usikkert AGF-forsvar sat på flere prøver.
 
Efter tyve minutters spil kommer det til udtryk, da Dan Anton sender en bold frem mod Da Silva på kanten af feltet. Han sætter en AGF’er af og sender et bananskud af sted, men bolden rettes til hjørnespark.
 
Hjørnesparket resulterer i kampens hidtil største chance, da Kryger kommer op over Steffen Rasmussen i AGF-målet. Det flotte hovedstød går akkurat over AGF-overliggeren.
 
Efter 26 minutter er Kryger atter alene foran mål efter et fornemt indspil fra Da Silva på højrekanten. Denne gang skal der en perle-redning til fra AGF-målmanden for at forhindre en VFF-scoring.
 
Scoret bliver der til gengæld i den modsatte ende minuttet efter. Rafael, den nye AGF’er, står mellem nogle VFF’ere i feltet, da han tager et træk til venstre fra stående position. Selv om han er stærkt presset, får han sendt bolden rundt om Kirk med et følt venstrebensskud.
 
VFF kommer dog stærkt tilbage efter scoringen. Efter 33 minutter kommer Christian Olsen igennem på venstrekanten. Han spiller Nick Ragus, der sender et fantastisk skud af sted mod AGF-målet. Rasmussen må ud i fuld længde og lave en stor redning for at redde forsøget.
 
Tre minutter senere er ustyrlige Christian Olsen på spil igen. Efter et gennembrud i venstre side sender han et bananspark af sted mod det fjerneste hjørne. Endnu engang skal der en stor redning til for at forhindre en VFF-scoring.
 
Mod slutningen af halvlegen bliver spillet mere fysisk. Det kulminerer i halvlegens sidste minut, hvor Nick Ragus nedlægges i straffesparksfeltet efter en perfekt aflevering fra Alex Da Silva. Straffespark til VFF!
 
Dan Anton scorer fra pletten i målets venstre side efter at have sendt Steffen Rasmussen til den modsatte side. En fortjent udligning efter en flot halvleg af Viborg F.F.
 
Efter pausen fortsætter det jævnbyrdige spil. Allerede i første minut er der fare på spil foran VFF-målet. Dan Anton mister bolden foran eget feltet , hvorefter der bliver sparket mod mål, men skuddet bliver blokeret i feltet.
 
Efter et kvarters spil bliver Kirk sat på en alvorlig prøve, da der bliver sendt en raket af et skud af sted mod ham. Men kølige Kirk er iskold, og han griber på utrolig vis det farlige skud ud.
 
Det fysiske spil fortsætter og fører til to gule kort efter tyve minutters spil. Først til AGF’s Anders Kure, der må tage ulovlige midler i brug for at stoppe Da Silva, og derefter til VFF’s Thomas Raun efter at have revet en AGF’er i trøjen.
 
Efter 70 minutters spil præsenteres de tusinde fremmødte tilskuere for kampens detalje. Men det er VFF-spillerne, der jubler mest over den. Viborg F.F. kommer nemlig foran med 2-1 efter en hammer af et langskud fra 35 meter, der sejler helt ind i målhjørnet.
 
Søren Ulrik Vestergaard er manden bag skuddet og den flotte scoring.
 
Efter scoringen kommer AGF længere frem på banen og presser Viborg-spillerne, der svarer godt igen og kommer til et par yderligere chancer. Det samme gælder AGF, der sætter VFF på flere svære prøver. Men Viborg F.F. holder kampen ud og henter en flot sejr over AGF. 
 
Kampen bærer tydeligt præg af, at Viborg-spillerne er ved at være med rent konditionsmæssigt efter de første tre træningsuger. Det gik ud over AGF med en 2-1 sejr.
 
VFF start 11:
Kirk, Sennels, Popkhadze, Rask, Dan Anton, Ragus, Kryger, Da Silva, Raun, Olsen, Glerup
 
AGF start 11:
Rasmussen, Lindkvist, Thomassen, Kure, Lumb, Lucena, Árnason,  Gjesing, White, Williams, Rafael
 
 

Finn Døssing mindes og hy...

Finn Døssing mindes og hyldes med legendetrøje

Finn Døssing er et ikon, en legende og en de allerstørste spiller...

Ny kontaktløs scanning af...

Ny kontaktløs scanning af billetter og kort

Energi Viborg Arena bliver det første fodboldstadion i Danmark, h...

Kvalifikationsspillet åbn...

Kvalifikationsspillet åbnes hjemme mod Hvidovre

Programmet for resten af forårssæsonen er klar, og Viborg FF kan ...

Efter en lang skadespause var Jamie Jacobs endelig tilbage i kampuniformen i onsdagens testkamp mod HSV.

Jacobs på vej tilbage: Dejligt at være på banen igen


Jacobs på vej tilbage: Dejligt at være på banen igen
Jacobs på vej tilbage: Dejligt at være på banen igen
Lyngby BK - Viborg FF 2-0
Lyngby BK - Viborg FF 2-0
Søndergaard vil fortsætte udviklingen: Glad for mine præstationer
Søndergaard vil fortsætte udviklingen: Glad for mine præstationer
Viborg FF - Brøndby IF 1-2 (10.03.24)
Viborg FF - Brøndby IF 1-2 (10.03.24)

SØN D. 31/03 KL. 16.00
Sted: Energi Viborg Arena

 
31/03: Hvidovre (H)
07/04: Viborg FF (H)
12/04: Viborg FF (H)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk