VFFViborg F.F.´s alsidige spiller, Jeff Mensah, har i løbet af efteråret optrådt på hele fem forskellige pladser, men det er ikke noget, der rører den 19-årige viborgenser. Han vil bare spille og udvikle sig.

Den 16 juni 2010 debuterede Jeff Mensah for Viborg F.F.´s førstehold. En debut som han krydrede med et debutmål. Siden har Jeff været en fast del af førsteholdstruppen hos VFF. Sidste sæson var Jeff ramt af en del skader, men det har han heldigvis været forskånet for i dette efterår.

I løbet af den netop afsluttet efterårssæson har Jeff optrådt på fem forskellige pladser. Først på venstre back og siden hen primært på den centrale midtbane, men enkelte vikariater på højre back og begge kanter. De mange kampe for Viborg F.F. har sendt ham til træningssamling med U20-landsholdet. Det skyldes i høj grad, at holdet har præsteret igennem efteråret.

”At vi med en smal trup slutter på fjerdepladsen efter efterårssæsonen er utroligt godt klaret, synes jeg. Vi har stået sammen som hold, og det har haft en del at sige. Så jeg synes, at vores efterårssæson har været godkendt.

Bedst tilpas på den centrale midtbane

Jeff Mensah spillede en del af de sidste kampe på den centrale midtbane. En position, der passer den af yngste Mensah-brødrene godt. Jeff Mensah fortæller her, hvordan han synes, at efteråret har været for ham personligt.

”Jeg har haft et okay efterår, men der har været kampe, hvor jeg ikke har ramt mit niveau. Men jeg er stadig en ung spiller, og jeg skal lære ved hver kamp, og jeg lærer af mine fejl,” siger Jeff Mensah, der har det klare mål, at han gerne vil spille hver kamp.

”Jeg er efterhånden vant til at spille flere pladser, så det er ikke noget, som jeg tænker over. Jeg vil bare spille. Det er også et bevis på, at Ove har tillid til mig, når han tør at sætte mig på flere pladser. Så det er dejligt.”

På trods af sin alsidighed foretrækker den teknisk dygtige spiller at spille på den centrale midtbane, hvor han kan være kampafgørende for sit hold.

”Jeg ser mig mest som central eller offensiv midtbanespiller. Og jeg har følt mig godt tilpas i de kampe, som jeg har spillet derinde. Lige meget om jeg har spillet sammen med Lasse Ankjær eller Valle (Valentino Lai red.), så har de været gode til at hjælpe mig. Så det er også et cadeau til dem, at det er gået så godt.”

Selvom  Jeff Mensah har spillet mange gode kampe for Viborg F.F. i det forgangene efterår, så er Jeff godt klar over, at han stadig har en del at arbejde med.

”Jeg er en ung spiller, så jeg har masser at lære endnu. Men jeg tror, at jeg især skal arbejde med den afgørende aflevering til enten kanten eller angriberen. Det vigtigste bliver, at holdet vinder en masse kampe, og at både holdet, og jeg som spiller, holder et stabilt højt niveau.”

Jeff og resten af truppen møder ind til træningsstart den 9. Januar, hvor Viborg F.F. tager hul på forberedelserne til forårets spændende kampe.

VFF tog sejren på Fyn

VFF tog sejren på Fyn

Fredag aften havde VFF taget turen over Lillebælt, hvor OB vented...

Mads Søndergaard forlæng...

Mads Søndergaard forlænger med VFF

Mads Søndergaard og Viborg FF er blevet enige om at forlænge sama...

Poulsen efter 3-1: En rigtig stærk præstation


Poulsen efter 3-1: En rigtig stærk præstation
Poulsen efter 3-1: En rigtig stærk præstation
OB - Viborg FF 1-3 (12.04.24)
OB - Viborg FF 1-3 (12.04.24)
Spillertrup og stab på besøg hos Peter Larsen Kaffe
Spillertrup og stab på besøg hos Peter Larsen Kaffe
Vejle Boldklub - Viborg FF 1-1 (07.04.24)
Vejle Boldklub - Viborg FF 1-1 (07.04.24)

SØN D. 21/04 KL. 14.00
Sted: Energi Viborg Arena

 
21/04: Lyngby BK (H)
28/04: Randers FC (H)
05/05: Viborg FF (H)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk