Der venter tilskuerne en underholdende kamp

På søndag klokken 15 spiller Viborg F.F. mod Næstved på Viborg Stadion. Spørger man assistenttræner Søren Frederiksen, så venter der publikum en meget underholdende kamp.

Sidste gang Næstved og Viborg F.F. tørnede sammen var i foråret, hvor Næstved kunne forlade Viborg Stadion med en 2-1 sejr i bagagen. Dermed er det også VFF, der har revanche til gode. Men ifølge Søren Frederiksen, vil det blive svært at hive revanchen hjem.

- Vi forventer en meget svær kamp, for Næstved er, som vi ser det, et af de bedste hold i rækken, og har en rigtig god træner. Næstveds mandskab er et hold der, præcis som os selv, gerne vil spille bold; så jeg tror det kan blive en uhyre underholdende affære med meget flot fodbold.

Næstveds mandskab er et meget homogent og stærkt kollektiv, men det forhindrer dem ikke i at have profiler på holdet med masser af kampe og rutine på bagen. En af dem er angriberen Ulrik Balling, der har spillet en del sæsoner i landets bedste række, og også noterede sig for et mål, sidste gang de to hold tørnede sammen.

- Sidste kamp vandt de 2-1, og det var en yderst fortjent sejr, for de spillede en rigtig flot kamp med angriberen Ulrik Balling som en evig trussel. Så der er ingen tvivl om, at de kommer hertil for at tage alle tre points igen. Men det gør vi også! Vi vil vinde denne kamp. Og når kampen er færdigspillet, så tror jeg ikke, at der er en eneste person på tilskuerpladserne, der vil være i tvivl omkring det.

Dermed lægger Søren Frederiksen op til, at man skal forvente et tændt VFF-mandskab, der virkelig vil give den en skalle.

- I denne her kamp så regner jeg med, at vi er klar til at spille igennem i 2 gange 45 minutter plus tillægstid. Jeg tager ikke for givet, at vi får tre points, det gør jeg aldrig inden en kamp. For intet hold kan vinde alle kampe. Men jeg tager for givet, at vi alle sammen er klar fra start og virkelig vil give den en skalle i alle spilleminutter. Og jeg tager for givet, at vi står sammen som et hold, og fighter det bedste vi har lært. Det er det eneste man altid kan forvente og forlange – 100% fight fra første til sidste fløjt.

VFF tog anden sejr i træk

VFF tog anden sejr i træk

VFF tog søndag eftermiddag imod Lyngby BK hjemme i domkirkebyen. ...

Viborg FF - Lyngby BK 2-1 (21.04.24)


Viborg FF - Lyngby BK 2-1 (21.04.24)
Viborg FF - Lyngby BK 2-1 (21.04.24)
Ementa efter 2-1: Det er monstervigtigt
Ementa efter 2-1: Det er monstervigtigt
Poulsen efter 2-1: En vanskelig kamp
Poulsen efter 2-1: En vanskelig kamp
Poulsen efter 3-1: En rigtig stærk præstation
Poulsen efter 3-1: En rigtig stærk præstation

SØN D. 28/04 KL. 14.00
Sted: Energi Viborg Arena

 
28/04: Randers FC (H)
05/05: Viborg FF (H)
12/05: Vejle (H)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk