Eldin - Kampene mod AB som regel meget lige

Viborgs centrale midtbaneelegantier, Eldin Karisik, forventer endnu en meget jævnbyrdig kamp imellem de to grønblusede mandskaber, Viborg F.F. og AB, når de tørner sammen på Gladsaxe stadion søndag eftermiddag klokken 15.

Efter en flot 3-2 sejr over Skive og en sikker sejr over Ringkøbing i pokalen med 3-0, så venter AB på udebane i weekenden på Eldin Karisik og de øvrige Viborg spillere.
De to hold har mødt hinanden fire gange de sidste to sæsoner. Her står AB noteret for 2 sejre, mens Viborg har en sejr og en kamp er endt uafgjort. Dog er det Viborg der har håneretten, da holdet vandt den sidste kamp, efter en sen scoring af Razak Pimpong i kampens døende minutter. Målet faldt efter en AB dødbold ved VFF’s felt, hvor AB-keeper Waltorp var gået med op i feltet for at hjælpe med til at få et sejrsmål. En aktion der kostede dyrt i den anden ende få sekunder senere.
Men alle fire opgør har været meget tætte og intense og det er endnu en af disse kampe, som Eldin Karisik forventer på søndag.
- Det plejer at være nogle meget jævnbyrdige kampe, når vi spiller mod AB, uanset om det er i Gladsaxe eller på Viborg Stadion vi spiller. Jeg kan ikke forestille mig, at denne kamp bliver anderledes. Jeg ved AB har mistet nogle spillere og derfor har jeg ikke helt styr på deres nuværende styrke som hold. Men AB er traditionelt et godt hold med bolden, teknisk stærke og rigtig gode til at vende spillet, fortæller Eldin Karisik.
Men Eldin ser dog stadig gode muligheder for en Viborg-sejr i Gladsaxe.
- Vi har spillet godt i de sidste par kampe og det føles bedre hele tiden, så der er ingen tvivl om, at vi tager af sted for at hente tre point. Det gør ingen forskel om vi spiller hjemme eller ude, så er det altid vores målsætning inden kampen.
Efter tilgangen af Nicolai Melchiorsen er der dannet en ny central midtbanekonstellation på Viborgs mandskab og efter et par kampe sammen, så føler Eldin, at samarbejdet ser rigtig godt ud.
- Vores samarbejde og interne forståelse bliver bedre og bedre for hver dag. Vi begynder at kunne finde hinanden lidt mere automatisk nu, så jeg synes det går godt med samarbejdet på midtbanen mellem mig og Nicolai, men selvfølgelig skal og vil det blive endnu bedre, som vi lærer hinanden bedre at kende og det gælder for hele holdet. Men vi er kommet godt i gang.
Om de to centrale midtbanespillere kan skabe et overtag på midtbanen og dermed være grobund for en sejr på Gladsaxe Stadion, finder vi ud af søndag eftermiddag.

VFF tog anden sejr i træk

VFF tog anden sejr i træk

VFF tog søndag eftermiddag imod Lyngby BK hjemme i domkirkebyen. ...

Viborg FF - Lyngby BK 2-1 (21.04.24)


Viborg FF - Lyngby BK 2-1 (21.04.24)
Viborg FF - Lyngby BK 2-1 (21.04.24)
Ementa efter 2-1: Det er monstervigtigt
Ementa efter 2-1: Det er monstervigtigt
Poulsen efter 2-1: En vanskelig kamp
Poulsen efter 2-1: En vanskelig kamp
Poulsen efter 3-1: En rigtig stærk præstation
Poulsen efter 3-1: En rigtig stærk præstation

SØN D. 28/04 KL. 14.00
Sted: Energi Viborg Arena

 
28/04: Randers FC (H)
05/05: Viborg FF (H)
12/05: Vejle (H)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk