Albers og Grønning snuppede priserne
Sport |
Af: nk | 31. oktober 2018
Traditionen tro blev der ved onsdagens generalforsamling i Viborg FF også uddelt tre priser til spillere, som har udmærket sig i den forgangne sæson.
Sæsonens topscorer Andreas Albers løb ikke overraskende med titlen som årets spiller, ligesom han også fik tildelt 80 års kruset, som er spillernes egen pris for at have ydet den bedste sportslige og kammeratlige indsats.
For fjerde år i træk blev anfører Jeppe Grønning kåret som årets fighter, og han tangerer nu Jakob Glerups rekord for flest vundne år i træk.