VFF møder HB Køge på søndag
Viborg FF møder HB Køge på søndag hjemme på Energi Viborg Arena til kampstart klokken 15:00.
Søndagens kampsponsor er MENY Fabrikvej: Bak op om de virksomheder, der bakker op om VFF – de er en forudsætning for fodbolden i Viborg.
Her følger en række praktiske kampinformationer for opgørets tilskuere:
Vi mindes Hugo Strunge
VFF’eren Hugo Strunge er desværre gået bort, og vi opfordrer alle tilskuere til søndagens hjemmekamp til at være med til at mindes ham for sin store indsats for klubben. Det gør vi med et minuts klapsalver før kampstart.
Køb billetten online
Der er både tid og penge at spare ved at købe billet til kampen online. Du finder din billet på billetter.vff.dk
Sæsonkort
Vil du have din faste plads på Energi Viborg Arena til samtlige hjemmekampe i sæsonen, så kan sæsonkort købes på billetter.vff.dk – priser fra kun 700,- for voksne og 250,- for børn.
Konkurrence for sæsonkortholdere
Har du sæsonkort og møder du op til kampen, så er du automatisk med i lodtrækningen om et gavekort på 500,- til Wagner.
VFF-shoppen
Find dit grønne merchandise i shoppen under Folkebladstribunen.
Udefans
Kommer du til kampen for at støtte HB Køge, så henviser vi til Nordtribunen. Billetter købes ligeledes på billetter.vff.dk