Aftenkamp på Energi Viborg Arena
Stadionlamperne tændes, når Viborg FF tager imod Vendsyssel FF i den udsatte kamp, som skal spilles på torsdag på Energi Viborg Arena med kampstart klokken 20:00.
Torsdagens kampsponsor er Zwei Grosse Bier Bar, og sammen med Viborg FF ser de frem til at byde velkommen til kampen. Bak op om de virksomheder, der bakker op om VFF – de er en forudsætning for fodbolden i Viborg.
Har du ikke mulighed for at være til stede på Energi Viborg Arena torsdag aften, så vises kampen også direkte på TV3 Sport.
Her følger en række praktiske kampinformationer for opgørets tilskuere:
Indgang til stadion
Portene til Energi Viborg Arena åbner altid en time før kampstart. Benyt den indgang, der står på kampbilletten.
Køb billetten online
Der er både tid og penge at spare ved at købe billet til kampen online. Du finder din billet på billetter.vff.dk
-50% på merchandise
En ny merchandisekollektion er på trapperne, og derfor skal vi have tømt lageret af textilvarer. Der er -50% på udvalgt merchandise i shoppen under Folkebladstribunen, så kig forbi og gør en god handel.
Konkurrence for sæsonkortholdere
Har du sæsonkort og møder du op til kampen, så er du automatisk med i lodtrækningen om et gavekort på 500,- til Restaurant LatinerLy.
Udefans
Kommer du til kampen for at støtte Vendsyssel, så henviser vi til Nordtribunen. Billetter købes ligeledes på billetter.vff.dk