Bech fik uofficiel landsholdsdebut
Sport |
Af: nk | 10. oktober 2019
Tobias Bech var med fra start og spillede alle 90 minutter, da det danske U18-landshold spillede venskabskamp på udebane mod Schweiz. Dermed var der uofficiel landsholdsdebut til den unge VFF’er, som glæder sig over oplevelsen:
-Det var selvfølgelig stort at spille i landsholdstrøjen. Det er noget, jeg har arbejdet hårdt for, så det var personligt en rigtig god oplevelse, og det motiverer selvfølgelig til endnu mere, fortæller han.
Danmark og Schweiz spillede 1-1 i dagens kamp.