Næste niveau skal lægges på
Jacob Neestrup har været glad for holdets udvikling i de første tre træningskampe, og nu vil cheftræneren se et VFF-hold, der tager det næste skridt i forberedelserne frem mod sæsonstarten:
-Vi har haft god progression fra kamp til kamp, og nu skal næste lag lægges på. Vi skal være kompakte i defensiven, gode på bolden og så finde en god balance mellem vores possession- og afslutningsspil. Vi skal fortsætte vores fine udvikling som hold, og så håber jeg på at se nogle spillere vise sig frem med nogle gode individuelle præstationer også.
-Jeg forventer en kamp i højt tempo og intensitet mod en modstander, der har turneringsstart lige om hjørnet, så det er vigtigt, at vi får lagt yderligere et niveau på vores spil i forhold til de foregående træningskampe. Det er et dygtigt, kombinationsstærkt hold, så det bliver en svær test for os.
Mens der i de tre foregående træningskampe har været mere eller mindre ligeligt fordelt spilletid til alle i truppen, så begynder det nu at snerpe mere til, siger cheftræneren:
-Det bliver ikke endnu en kamp, hvor vi bytter hele holdet i pausen. Nogle får 60-75 minutter, nogle får 90 og så laver vi et par skift i pausen.
Er man ikke i Silkeborg fredag eftermiddag, så streamer hjemmeholdet kampen på dette link
Kampstart på JYSK Park er klokken 13.