VFF tabte sidste kamp
Energi Viborg Arena lagde hertil eftermiddag græs til sæsonafslutningen. Modstanderen var Kolding IF, og opgøret fik en livlig start med chancer i begge ender. Den første tilfaldt gæsterne efter mindre end et minut. En Kolding-spiller kom fri i det lille felt, men en stor redning fra Brandon Austin forhindrede et tidligt føringsmål. I det 10. minut var det Viborgs tur til at få en stor chance. Frederik Brandhof spillede Mikkel Agger alene igennem, men Benjamin Schubert i Kolding-målet reddede
En del fejlafleveringer prægede Viborgs spil i den første periode af opgøret, og efter 16 minutter blev det straffet. Kolding opsnappede en viborgensisk aflevering på midten af de kløvergrønnes banehalvdel, og efter et hurtigt et-to-spil endte bolden for fødderne af Mads Zederhof, der sparkede Kolding foran.
I kølvandet på scoringen fik Kolding spilovertag. Mere end en gang var udeholdet tæt på at komme til åbne chancer, men VFF´s defensiv fik lige akkurat afværget
I takt med at pausen nærmede sig fortsatte Kolding IF med at dominere, og i det 35. minut kom gæsterne på 2-0. Et frispark ramte overliggeren, og tæt under mål headede Simon Trier returen i kassen. Kort efter kom Mikkel Agger afsted på en friløber, men reduceringen udeblev.
Fra anden halvlegs start ville de grønblusede frem i banen. og en mere sikker boldomgang gjorde, at Viborg flere gange fik sat Kolding under pres. Ved en håndfuld lejligheder var der optræk til farlige situtationer, men de sidste marginaler manglede.
Efterhånden som minutter gik fortsatte Viborg med at presse på. Manglende skarphed på den sidste tredjedel gjorde dog, at VFF´erne havde svært ved at komme til åbne chancer. Tættest på en scoring kom Tobias Bech, da han trykkede af fra kanten af feltet, men Koldings keeper fik fingrene afslutningen.
I slutminutterne havde Viborg stadig taktstokken. Tobias Bech og Frederik Brandhof var vedvarende kilder til uro i Koldings defensiv og også Alassana Jatta bød sig til. Helt frem til slutfløjt kæmpede VFF´erne for en reducering, men uden held og opgøret sluttede derfor 0-2.
Viborg FF - Kolding IF 0-2
0-1 Mads Zederhof(16.)
0-2 Simon Trier (35.)
Startopstilling
Brandon Austin – Mikkel Knudsen, Lars Kramer, Jeppe Grønning, Alexander Fischer – Tobias Bech, Mads Aaquist, Frederik Brandhof, Alassana Jatta – Sofus Berger ,Mikkel Agger
Indskiftninger
Simon Søndergård for Alexander Fischer (29.)
Mads Søndergaard for Sofus Berger (72.)
Christian Moses for Mikkel Agger (82.)
Kort
Gult: Jeppe Grønning, Sofus Berger