Lauritsen: Ikke svært at falde til her
Mads Lauritsen er seneste tilføjelse til VFF-truppen, og selvom han er ny mand på holdet, så er han ikke helt ny i klubben. Forsvarsspilleren spillede både ungdomsfodbold og fik seniordebut i Viborg, og fortiden i klubben er også med til, at han hurtigt falder til med de nye holdkammerater.
-Det er dejligt at være her, og jeg er blevet taget rigtig godt imod. Selvom der selvfølgelig er mange nye holdkammerater, så har jeg alligevel også mødt en del kendte ansigter i klubben, så helt nyt er det jo ikke, og jeg tror ikke, det bliver ret svært at falde til her.
-For mig handler det bare om at være godt med til træning og hurtigt lære, hvilke principper i spillet, der gør sig gældende her, og det er jo også det, vi har træningskampene til. Det bliver godt at komme i kamp i morgen, for det er også der, man rigtigt lærer relationerne til medspillerne. Det har været et par gode dage indtil videre, lyder det fra forsvarsspilleren.
Lauritsen og VFF møder Esbjerg fB på udebane i morgen til kampstart klokken 14:00, og du kan se med via streaming på EfB’s Youtube-kanal