VFF ser camerounsk back an
Sport |
Af: nk | 29. juni 2021
VFF ser nærmere på den camerounske højreback Serge Leuko, der senest har spillet for Waasland-Beveren i den bedste belgiske række.
-Vi har et godt kendskab til Leuko, som vi allerede var i dialog med for et år siden, og siden har fulgt tæt. Vi ved, at det er en dygtig spiller, og nu har vi fået en mulighed for at se hinanden an i vores miljø og i testkampen mod Sønderjyske på fredag, siger Jesper Fredberg.
Serge Leuko er 27 år, og har spillet det meste af karrieren i spansk fodbold. Han har desuden seks A-landskampe for Cameroun.