Flot hyldest til Lars Høgh
Der var en flot hyldest til en af de allerstørste personligheder i dansk fodbold, da VFF gæstede Odense fredag aften. Lars Høgh er desværre hårdt ramt af kræft, og kampen mod OB var anledning til at hylde legenden, der i sin aktive karriere opnåede imponerende 817 kampe for OB.
Da stadionuret rundede 8 minutter og 17 sekunder rejste alle tilskuere på stadion sig for at klappe af Høgh, mens VFF-fansene havde lavet et smukt banner. VFF-anfører - og fynboen - Jeppe Grønning spillede desuden med "817" påtrykt sit anførerbind.
Lars Høgh var i 2004-2005 tilknyttet VFF i en konsulentrolle, da Jesper Christiansen stod i målet.
Fra alle i Viborg FF: Lars Høgh, vi tænker på dig!
Anførerbindet til aftenens kamp på armen af fynboen Jeppe Grønning.
— Viborg FF ☘️ (@viborgff) November 19, 2021
En lille hyldest og anerkendelse til en af de største personligheder i dansk fodbold.
Lars Høgh, vi tænker på dig 💚🤍💙 pic.twitter.com/aqckD1qMi6