Husk coronapas søndag mod SønderjyskE
Sport |
Af: DJ | 23. november 2021
Søndag spiller VFF årets sidste kamp i 3F Superligaen, hvor et uhyre spændende opgør venter hjemme mod SønderjyskE med kampstart kl. 14:00.
Til kampen er der igen krav om, at man skal fremvise et gyldigt coronapas* ved indgangen for at komme ind på Energi Viborg Arena. Der er kun denne éne restriktion, så derudover er alt fortsat, som det har været i de seneste måneder.
For at minimere køen ved indgangen, så anbefaler vi, at du gør følgende, inden du ankommer til Energi Viborg Arena:
- Tjek om dit log-in i app’en ”coronapas” er udløbet – hvis det er, så skal du logge ind med NemID, før du ankommer til stadion.
- Tjek om dit coronapas er gyldigt – hvis ikke, så sørg for, at det er gyldigt, før du ankommer til stadion.
*Coronapas er dokumentation for et af følgende:
- Negativ antigentest (hurtigtest) - højst 72 timer gammel.
- Negativt PCR-test - højst 96 timer gammel.
- Positiv PCR-test - mindst 14 dage og højst 180 dage gammel.
- Gennemført vaccinationsforløb.
- Påbegyndt vaccinationsforløb - mindst 14 dage og højst 42 dage efter den første dosis.
Undtagelser fra krav om coronapas:
- Børn under 15 år.
- Personer der kan fremvise dokumentation udstedt og underskrevet af et kommunalt borgerservicecenter for at være undtaget fra at få foretaget en covid-19-test. Denne dokumentation skal fremvises ved indgangen.
Du finder din billet til søndagens opgør mod SønderjyskE via billetter.vff.dk