Tak for i år: Førkampsarrangement på søndag
Sport |
Af: nk | 25. november 2021
Fodboldåret 2021 lakker mod enden, og på søndag spiller Viborg FF årets sidste kamp, når Sønderjyske gæster Energi Viborg Arena til kampstart klokken 14.
Som tak for opbakningen i år, vil Viborg FF være vært ved en fadøl eller sodavand under Folkebladstribunen, hvor direktør Morten Jensen, bestyrelsesformand Kim Nielsen, næstformand Troels Vig samt investor Jesper Søgaard vil deltage i en uformel fodboldsnak med fansene.
Arrangementet starter klokken 12:00, og varer frem til 12:45, hvor portene på hele Energi Viborg Arena åbnes.
Førkampsarrangementet kræver ikke tilmelding, men deltagelse kræver sæsonkort eller en billet til kampen mod Sønderjyske. Indgang til arrangementet sker via Indgang 5.
Vi glæder os til at se jer!