Søges: Kioskansvarlig og salgspersonale
3F Superliga-sæsonen sparkes snart i gang igen, og til vores hjemmekampe søger vi servicemindet personale til vores kiosker.
Vi søger både en kioskansvarlig samt øvrigt salgspersonale, der ønsker at bidrage aktivt til at skabe den gode tilskueroplevelse for publikum på Energi Viborg Arena.
Vi ser gerne, at du kan tage ansvar og kan arbejde i et team i et højt tempo uden at give afkald på smil og et højt serviceniveau.
Kioskansvarlig
Som kioskansvarlig bliver du tovholder for en kiosk, som passes af 8-9 personer. Dine arbejdsdage varer cirka 5 timer.
Du skal være over 18 år, og derudover skal du kunne holde hovedet koldt i pressede situationer, og du skal være god til at arbejde sammen i et team.
Har du erfaring fra restaurationsbranchen, er det et stort plus.
Dine primære opgaver som kioskansvarlig:
- Salg fra kiosken
- Have det overordnede overblik over kiosken
- Optælling efter kampene
Øvrigt salgspersonale
Foruden en kioskansvarlig søger vi også mere salgspersonale, som bliver en del af et team, der varetager opgaverne i kioskerne på kampdage. Vi søger både personale under og over 18 år. Arbejdstid på kampdagen er ca. 4 timer.
De primære arbejdsopgaver på kampdagen er:
- Salg fra kiosken
- Grill af pølser
- Skænke øl og vand
Vi tilbyder:
- Løn efter aftale
- Forplejning på dine arbejdsdage
- Minimum 1 årligt socialt arrangement
- At blive en del af et godt fællesskab.
Udover hjemmekampene for Viborg FF, så vil der også være vagter til Kvindelandsholdets kampe på Energi Viborg Arena.
Hvis ovenstående vækker din interesse, så kontakt Oliver Nørgaard på telefon 2075 3276 eller mail