Ørslevkloster IF er ny samarbejdsklub
Viborg FF er glade for at kunne byde velkommen til Ørslevkloster IF i klubsamarbejdet omkring VFF Talent.
-Det er altid med stor glæde, når vi udvider klubsamarbejdet med endnu en klub, så vi er selvfølgelig også glade for, at vi igen har Ørslevkloster IF med hos os. Vi ser frem til at tage hul på arbejdet med en fælles mission om at løfte børnefodbolden ude i foreningen, og vi er sikre på, at samarbejdet giver udbytte for alle parter, udtaler talentchef Rasmus Stenild.
Ørslevkloster IF holder til i Skive Kommune og er en flerstrenget idrætsforening fra 1907, som tilbyder fodbold, håndbold, gymnastik, padel/tennis og badminton.
-Klubsamarbejdet med Viborg FF giver først og fremmest vores børn i foreningen nogle gode oplevelser, og samtidig får vi blandt andet også muligheden for at dygtiggøre vores trænere via sparring og kurser hos VFF, så vi ser meget frem til igen at blive en del af dette samarbejde, siger Joan Skovgård, som er formand for fodboldafdelingen hos Ørslevkloster IF.
Ørslevkloster IF er Viborg FF’s samarbejdsklub nummer 27 til at indgå i klubsamarbejdet.


















