4-1-testsejr over FCF
Viborg FF testede mandag eftermiddag mod FC Fredericia, der havde de tidligere VFF’ere Sebastian John og Frederik Christensen med i hele kampen. Det var gæsterne, der kom frem til kampens første afslutning, men ellers var det småt med muligheder for de rødblusede, da VFF satte sig på størstedelen af opgøret.
Jan Zamburek og Sofus Berger kombinerede sig godt igennem i VFF’s højre side, hvor Berger med en cutback-aflevering serverede bolden for Zamburek efter 20 minutters spil, og så sparkede tjekken VFF i front. Mindre end ti minutter senere var det samme opskrift i højresiden, men denne gang fik Berger selv pladsen til at trække ind i banen, og så blev det 2-0.
Gæsterne fik reduceret kort før pausen, da et veludført frispark blev sparket på overliggeren og ned på stregen, og på riposten stod en Fredericia-spiller klar til at prikke bolden i nettet.
Kort inde i anden halvleg blev føringen dog udbygget, da Magnus Westergaard tog et flot ryk langs kanten af feltet, og da han kom indenfor, blev han ulovligt nedlagt. Straffespark blev dømt og Jatta scorede usvigeligt sikkert mod Sebastian John.
Til slut blev det også 4-1 i kampens allersidste aktion. Et hjørnespark blev sendt mod feltet og Oliver Bundgaard kom højest og pandede bolden i nettet.
Træningskamp: Viborg FF – FC Fredericia 4-1
1-0 Jan Zamburek (20.)
2-0 Sofus Berger (29.)
2-1 (41.)
3-1 Alassana Jatta (49., str.)
4-1 Oliver Bundgaard (90.)
Startopstillingen
Mikkel Andersen – Mathias Nedergaard, Lukas Emil Kirkegaard, Viktor Hjorth, Oliver Bundgaard – Jan Zamburek, Mads Søndergaard, Magnus Westergaard – Sofus Berger, Alassana Jatta, Paulinho
Indskiftninger
Marokhy Ndione for Alassana Jatta (61.)
Yehor Rohach for Magnus Westergaard (61.)
Niklas Riisager for Mads Søndergaard (76.)
Frederik Damkjer for Lukas Emil Kirkegaard (76.)
Mikkel Løndal for Paulinho (81.)