Ny kontrakt til U19-spiller
Talent |
Af: DJ | 22. juni 2024
Viborg FF og 17-årige Frederik Lossin, der gør sig på U19-holdet, har skrevet under på en ny kontrakt gældende til sommeren 2027.
Talentchef Mads Holm udtaler:
- Frederik er en talentfuld offensivspiller, som er målfarlig og dygtig på individuelle færdigheder, men vi tror på, at vi kan gøre ham endnu mere mål- og assistfarlig. De ting, han kan, skal han kunne sætte i spil på et endnu højere niveau, og det kommer vi sammen til at arbejde intensivt med i de kommende år.
Frederik Lossin kommer oprindeligt fra Viborg Søndermarken IK, og skiftede til FK Viborg som U13-spiller.