Landsholdsoverblikket: Tre spillere i aktion
Tre VFF-spillere har været afsted på landsholdsopgaver, og vender nu retur til Viborg, hvor de efter planen er tilbage i træning fra torsdag formiddag.
Justin Lonwijk, Surinam
Lonwijk var i startopstillingen i begge opgør, da Surinam spillede kampe i CONCACAF Nations League. Den første kamp blev vundet med 3-1 over Guyana, mens man tabte med 1-0 mod Gouadeloupe.
Isak Jensen, Danmark U21
Isak Jensen var med fra start i tirsdagens kamp mod Tjekkiet, hvor Danmark vandt med flotte 5-0. I kampen forinden, da Danmark tabte med 4-2 til Island, var Isak Jensen ikke en del af opgøret.
Srdjan Kuzmic, Slovenien U21
Kuzmic var med fra start, da Slovenien U21 leverede en stærk indsats og fik 1-1 mod Frankrig i U21 EM-kvalifikationen. I gårsdagens kamp mod Cypern, som Slovenien vandt med 1-0, så Kuzmic til fra bænken, da han har døjet med en mindre skade, som dog ikke ventes at betyde en længere pause.
Fotos: Johan Søgren Jensen/Fodboldidioterne og Surinamese Football Federation.