VFF trænerakademi - nyt forløb for forældretrænere
Viborg FF Trænerakademi startede op i 2023 med fokus på uddannelse af unge fodboldtrænere i samarbejdsklubber i Viborg Kommune og omegn.
Som noget nyt tilbyder Viborg FF Trænerakademi i foråret 2025 også et uddannelsesforløb, der er særligt målrettet forældretrænere i U5-U13 drenge/piger. Forløbet er både for nye og mere erfarne forældretrænere.
Gennem uddannelsesforløbet gennemgår deltagerne DBU’s C1 og C2 kurser samt 3 moduler fra Viborg FF Talent, der er særligt tilpasset forældretrænere. Det vil være moduler omhandlende pædagogik i børnefodbold, træneren som leder, teknisk træning, small-sided-games og spildesign (se datoplan for forårets forløb nederst).
Trænerakademiet skal komme flere trænere til gode
-Vi har et ønske om at vores træneruddannelse kan komme endnu flere trænere til gode samtidig med, at indholdet fortsat er særligt målrettet deltagerne. Derfor har vi nu udviklet et særskilt uddannelsesforløb, der henvender sig til forældretrænere.
-Børnefodbold er en kompleks størrelse, som ændrer sig løbende gennem de forskellige aldersgrupper. Det stiller store krav til de frivillige forældretrænere. Med vores nye uddannelsesforløb håber vi at kunne hjælpe vores samarbejdsklubber med at klæde forældretrænerne endnu bedre på med viden, metoder og konkrete øvelser, som de kan bruge i hverdagen som trænere, siger Torben Zefting, ansvarlig for Viborg FF Trænerakademi.
Der er intet krav om erfaring eller tidligere træneruddannelse for at deltage (det er også muligt at deltage, selvom man i forvejen har gennemført DBU’s C1 kursus).
Tilmelding til forårets forløb for forældretrænere
Det er muligt at tilmelde sig foråret forløb for forældretrænere ved at kontakte Torben Zefting på
I første omgang åbnes op for 14 pladser til forløbet.
Deltagelse på uddannelsen koster 1.500kr. pr. træner (afregnes med din klub).
Seneste tilmelding er den 13. februar 2025.
Trænerakademiet drives i det daglige af Viborg FF. Trænerakademiet støttes økonomisk af Viborg Elite og via Velfærdsaftalen mellem DBU og Viborg Kommune.
Nedenfor ses datoplanen for uddannelsesforløbet i foråret:
- Torsdag d. 20. februar kl. 18:00 – Infomøde for deltagere
- Fredag d. 28. februar kl. 16:30-19:00 – VFF Modul 1: Pædagogik i børnefodbold / Træneren som leder
- Søndag d. 16. marts kl. 8:30-17:00 – DBU C1
- Fredag d. 28. marts kl. 16:30-19:00 – VFF Modul 2: Opbygning af teknisk træning
- Søndag d. 13. april kl. 8:30-17:00 – DBU C2
- Fredag d. 16. maj kl. 16:30-19:00 – VFF Modul 3: Small-sided-games og spildesign
- Søndag den 15. juni kl. 8:30-17:00 – DBU C2
Alle kursusdage afholdes på VFF’s træningsanlæg, Rughavevej 39B.