Zulic spiller for FC Koper i foråret
Sport |
Af: nk | 09. januar 2025
Anel Zulic spiller forårssæsonen hos FC Koper i Slovenien.
-Anel har fået en rigtig god mulighed hos FC Koper, hvor han skal spille i foråret og forhåbentlig også sikre en plads i Sloveniens trup til U21 EM til sommer. Vi ønsker held og lykke og håber på en succesfuld halvsæson, siger sportschef Mads Agesen.
20-årige Anel Zulic spillede efteråret på lån hos en anden slovensk klub, NS Mura.
FC Koper overvintrer på tredjepladsen i den bedste slovenske række.