Grøn magi til Royal Run
Øvrigt |
Af: Charlotte Thøming | 04. juni 2025
Vi glæder os til at tage del i løbefesten, når Domkirkebyen er vært for Royal Run på mandag den 9. juni.
Vi står klar med sjove aktiviteter for hele familien på eventpladsen ved Borgvold fra klokken 10.00 til 19.00.
Bevæger du dig ud på 5 eller 10 kilometer-ruten, kan du også glæde dig til masser af grøn magi. Vi skruer helt op for den grønne og hvide stemning og pynter en del af ruten.
Bor du langs ruten, opfordrer vi også til, at du pynter dit vindue eller altan med de grønne farver.
Har du ikke allerede nu flaget klar, kan du nå det endnu. Kløvershoppens butik i Gravene 34 har åbent 4., 5. og 6. juni fra 14-17.30 og 7. juni 10.00-14.00.