Kuzmic klar til U21 EM
Sport |
Af: nk | 05. juni 2025
Den slovenske trup til sommerens U21 EM-slutrunde er netop blevet offentliggjort, og helt som ventet er Srdjan Kuzmic med blandt de udvalgte.
Den 21-årige forsvarsspiller var med i startopstillingen i syv ud af otte kvalifikationskampe, og Kuzmic har i alt 13 U21-landskampe for Slovenien.
Til den sidste træningssamling har VFF’s udlejede forsvarsspiller Anel Zulic også været med, men han blev sorteret fra den endelige trup.
Til slutrunden i Slovakiet er Slovenien i pulje med Tyskland, England og Tjekkiet.