Viborg FF søger personale til mange roller på kampdage
Vil du være en del af fællesskabet omkring afvikling af kampdage på Energi Viborg Arena?
Så har du chancen nu.
Sammen skaber vi gode oplevelser for en masse grønne fans, imens vi har det sjovt.
Vi søger engagerede og servicemindede medarbejdere til fire forskellige områder – i fanzonen, i kioskerne, i vores skyboxe og lounger og i vores værtsteam.
Vi tilbyder:
- Løn efter aftale
- Forplejning på arbejdsdage
- Minimum ét årligt socialt arrangement
- En plads i et stærkt fællesskab med engagerede kolleger
Vi har 16 hjemmekampe om året, og kampene ligger typisk fredag, søndag og mandag.
Herunder kan du læse mere om de forskellige roller, og hvem du skal sende din ansøgning til.
Eventmedarbejdere til fanzonen (over 18 år)
Som eventmedarbejder i fanzonen bliver du en vigtig del af oplevelsen for vores fans før og under kampen. Du er med til at gøre området klart og skabe god stemning gennem aktiviteter og service.
Arbejdsopgaver:
- Opsætning og nedtagning af materialer i fanzonen
- Udskænkning af drikkevarer
- Afvikling af fan-aktiviteter
- Diverse praktiske opgaver
Om jobbet:
- Arbejdstid ca. 7 timer pr. kampdag
- Fanzonen åbner 3 timer før kampstart og i pausen – arbejdet inkluderer opsætning og oprydning
- Vi forventer, at du er ansvarsbevidst, trives i et team og kan arbejde i et højt tempo – altid med et smil
Salgspersonale til kioskerne (under og over 18 år)
Som en del af kioskteamet er du med til at sikre en god og hurtig betjening af vores fans på kampdage. Du bliver en del af et stærkt team, hvor der er plads til både grin og god energi.
Arbejdsopgaver:
- Salg af mad og drikke
- Tilberedning af madvarer
- Udskænkning af øl og sodavand
- Grill af pølser
Om jobbet:
- Arbejdstid ca. 4 timer pr. kampdag
- Vi søger både medarbejdere over og under 18 år
Er du interesseret i at arbejde i fanzonen eller kioskerne?
Så send din ansøgning til billet- og fanzonekoordinator Oliver Nørgaard på
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Oliver på 20 75 32 76.
Tjenere, afryddere og opvaskere til lounges og skyboxe (under og over 18 år)
Som en del af teamet i vores lounges og skyboxe spiller du en afgørende rolle i, at vores VIP-gæster får en fantastisk kampdagsoplevelse på Energi Viborg Arena.
Arbejdsopgaver:
- Modtagelse af gæster
- Tallerkenservering ved bordene
- Udskænkning af drikkevarer
- Afrydning
- Rengøring
Vores gæster skal have en god og mindeværdig oplevelse hver gang, så det er vigtigt, at du kan tage ansvar og kan arbejde i et team i et højt tempo, uden at du giver afkald på smil og et højt serviceniveau.
Om jobbet:
- Arbejdstid ca. 6 timer
- Vores lounger åbner to timer før kampstart, og der vil også være arbejde med klargøring før åbning
- Vi søger både medarbejdere over og under 18 år
Vi søger derudover også opvaskere til vores lounges.
Værter og værtinder til VIP-områderne (over 20 år)
Som en del af værtsteamet er det din fornemmeste opgave at tage godt imod vores gæster, når de ankommer til kamp, at servicere dem under kampen og tage pæn afsked med dem efter kamp.
Arbejdsopgaver:
- Byde velkommen til vores gæster ved ankomst til vores før-kamp-arrangementer
- Sikre korrekt scanning af kort og billetter ved ankomst
- Sikre en god oplevelse ude på tribunerne
- Hjælpe med at anvise vores gæster til deres plads
- Hjælpe med at servere kaffe & kage i pausen
Om jobbet:
- Arbejdstid ca. 5 timer på kampdage
- Til denne stilling søger vi personale over 20 år
Er du interesseret i at arbejde i vores VIP-områder eller værtsteam?
Så send din ansøgning til salgs- og partnerkoordinator Pernille Jensen på
Du er også velkommen til at kontakte Pernille på 42 73 42 13, hvis du har spørgsmål.