Info og stats før VFF-SJF
Viborg FF – Sønderjyske Fodbold
Fredag den 8. august kl. 20:00
Energi Viborg Arena
Kampen vises på TV3 Sport.
Efter de første tre spillerunder er Viborg FF placeret på 3F Superligas 9. plads med tre point, mens gæsterne fra Sønderjyske er på 7. pladsen med fire point.
Fokus
Begge hold kommer med succesoplevelser i bagagen fra seneste runde. Her hentede begge klubber sæsonens første sejr, da VFF vandt med 2-0 i Brøndby og SJF vandt med 3-2 hjemme over FC Nordsjælland.
VFF har vundet de seneste fire af seks superligakampe mod Sønderjyske efter en periode, hvor det ellers kun var blevet til to sejre i 12 opgør.
VFF har et historisk godt tag på Sønderjyske hjemme på Energi Viborg Arena. I alle 11 kampe i superligasammenhæng er det aldrig blevet til en sejr til gæsterne.
Sønderjyske kommer blæsende fra start og er det hold i 3F Superliga, der har scoret flest mål efter de første 10 minutter i dette kalenderår. Det er blevet til seks scoringer i kampenes indledning.
SJF’s Magnus Jensen og VFF’s Stipe Radic ligger helt i toppen i statistikken over flest clearinger. Her topper Jensen listen med 33 stk. i de første tre runder, mens Radic følger efter med 30. Radic er den spiller i rækken med flest hovedstødsclearinger, hvor det hidtil er blevet til 21 stk.
Karantæner
VFF: Ingen
SJF: Ingen
Form
VFF: V-T-T
SJF: V-T-U
Seneste møder:
27.04.25 SJF-VFF 2-2
06.04.25 VFF-SJF 2-1
27.10.24 VFF-SJF 4-2
01.09.24 SJF-VFF 2-2
21.05.22 SJF-VFF 0-2
Kilder: Opta og Superstats.dk