U17-back skriver kontrakt med VFF
Akademi |
Af: nk | 08. august 2025
Viborg FF og 15-årige Anton Søndergaard har skrevet under på en ungdomskontrakt, der gælder frem til sommeren 2028.
-Anton er en fysisk stærk venstreback, som har sine store forcer i det defensive spil og kommer samtidig med en meget stærk mentalitet.
-Han udvikler sig godt og skal stadig bygge på i det tekniske og relationelle spil, men han har allerede taget nogle gode skridt, siden han kom herind som U14-spiller, og nu ser vi frem til, at han fortsætter sin udvikling i vores U17-trup, lyder det fra talentchef Mads Holm.
Anton Søndergaard var af flere omgange udtaget til DBU-samlinger for U15.
Han kommer fra Stoholm IF, som er en del af Kløverklub-samarbejdet.







