8.500 har en plads til derby: Få siddepladser tilbage på Folkebladstribunen
Vi bliver mange på Energi Viborg Arena til årets sidste hjemmekamp, hvor der er derby mod FCM. Flere end 8.500 har nu sikret sig en plads, og der er færre end 100 ledige siddepladser tilbage på Folkebladstribunen. Der kan dog løbende blive sat ekstra pladser til salg, hvis forhindrede sæsonkortholdere frigiver deres pladser.
Vent ikke for længe med at købe din billet, hvis du vil sikre dig en af de sidste nummererede siddepladser på Folkebladstribunen. Du kan også fortsat blive en del af stemningen på Sydtribunen.
Find din plads til søndagens derby via billetter.vff.dk.
Der er kampstart klokken 14:00 på søndag.
Forhindrede sæsonkortholdere opfordres til at videregive sin plads
Har man sæsonkort og er forhindret i at komme til kampen, så opfordres man til at give pladsen videre. Det kan gøres ved at videresende sit kort som en billet til en bekendt eller ved at frigive sin plads, så en medfan får mulighed for at købe en billet til pladsen.
Begge dele kan gøres med få klik i den nye Viborg FF-app, som du kan downloade her. Du skal blot logge ind med dit LigaLogin og gå til Wallet-fanen, hvorfra du let kan håndtere dine kort og billetter.
Information til udefans
Der er udsolgt til udebaneafsnittet på Nordtribunen, og dermed er det altså ikke længere muligt for fans af udeholdet at købe billet til kampen.
Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at udefans ikke har adgang til øvrige tribuner og vil blive afvist ved indgangene til disse, ligesom synligt tilhørsforhold til udeholdet kan medføre bortvisning på andre sektioner end udeholdets.
Find yderligere information for udebanefans på Energi Viborg Arena her.















