”Tid” er temaet til årets store KICK OFF
Traditionen tro inviterer vi sæsonkortholdere, billetabonnenter, aktionærer og partnere til stort KICK OFF-show inden forårssæsonens start.
I år afholdes KICK OFF torsdag den 5. februar i Jet Sport Arena, og temaet for årets show er i anledning af vores 130 års fødselsdag senere på foråret ”Tid”.
Sæsonkortholdere og billetabonnenter med minimum 110 kløverpoint eller en brugsgrad over 65 procent set over minimum fem kampe i denne sæson har førsteret til billetterne og har modtaget en invitation på mail.
Er der resterende billetter tilbage den 20. januar, vil alle sæsonkortholdere og billetabonnenter få mulighed for at hente billet. Har man mod forventning ikke modtaget en invitation på mail, så kontakt os på
Og der er masser at glæde sig til: Sportschef Mads Agesen fortæller om sæsonforberedelserne – herunder transfervindue og træningslejr. Vores trup bliver præsenteret på scenen, ligesom der vil være spillerinterviews. Og akademi- og fodboldudviklingschef Mads Holm fortæller om arbejdet med at opdatere klubbens fodboldmodel.

Om KICK OFF 2026
Ved KICK OFF kan sæsonkortholdere, billetabonnenter, aktionærer og partnere i Viborg FF blive helt klart til den spændende forårssæson. I år løber showet af stablen torsdag den 5. februar fra klokken 19.00 – 21.00 i Jet Sport Arena.
Dørene åbner klokken 17, og der vil være mulighed for at købe pølser, brød og franske hotdogs. Spillerne skriver autografer i BE Foyeren fra klokken 18, inden selve KICK OFF-eventet starter inde i Jet Sport Arena klokken 19.
KICK OFF 2026 præsenteres af vores partner Bendixen.

















