Udebanetur til pokalsemifinalen i Parken
Fans |
Af: DR | 28. januar 2026
Onsdag d. 11. februar spilles den første af to semifinalekampe i Oddset Pokalen mod F.C. København. Der er kampstart kl. 19:00 i Parken, hvor der skal sikres et godt udgangspunkt inden returkampen på Energi Viborg Arena.
Det er onsdag i uge 7, hvor mange holder vinterferie, så benyt ferien på en tur til hovedstaden og bak drengene op i nationalarenaen.
VFF arrangerer bustur til kampen med afgang fra Eksercerpladsen kl. 13.00. Prisen for turen er 399 kr. for voksne og 349 kr. for børn, og kampbilletten er inkluderet i prisen.
Sidste frist for tilmelding er mandag d. 9. februar kl. 10.00.
Finder du selv vej til Parken, kan billetter til kampen købes på hjemmeholdets hjemmeside.

















