Fanzone under Folkebladstribunen fra 15:00 på mandag
Der venter en stor kamp på mandag, når det går løs mod AGF kl. 18:00 på Energi Viborg Arena. Her skal vi samtidig fejre klubbens 130-års jubilæum.
Fanzonen åbner kl. 15:00 under Folkebladstribunen, og her er der gratis fødselsdagskage og bobler til de første 130 gæster fra Vores Bager og Dahls Vinhandel.
Vi sørger for god stemning og hyggelige rammer under tribunen med borde, bænke og musik. På aktivitetslisten er bordfodbold, raflebægere og ansigtsmaling.
Der er åbent i specialølboden og snackboden, hvor du blandt andet kan købe flæskestegsburger, pulled chicken burger eller nachos. Se hele udvalget af mad og drikke på Energi Viborg Arena her.
Kl. 16:35 er der autografskrivning med udvalgte spillere, der ikke er en del af kamptruppen på dagen. Maskotten Willie kommer også forbi.
Der er adgang til fanzonen via indgang 5, hvor alle med gyldig billet eller sæsonkort til Syd- eller Folkebladstribunen kan komme ind. Uanset hvilken indgang, der står på din billet.
Nyt jubilæumsmerchandise og tilbud på spillertrøjer i Kløvershoppen
Kløvershoppen har på mandag ekstra åbent fra kl. 12:00 – 17:30 i butikken i Gravene. Her er der i anledning af jubilæet landet nyt jubilæumsmerchandise og startet tilbud på denne sæsons spillertrøjer, som nu er nedsat med hele 30%.
Du kan også finde et mindre udvalg af merchandise på Energi Viborg Arena ved indgang 5, hvor der er åbent fra kl. 15:00.
Find din plads til kampen på billetter.vff.dk
Hvis du ikke allerede har sikret dig en plads på Energi Viborg Arena til det store opgør, så klik ind på billetter.vff.dk og køb din billet.

















