Ny ungdomssektion på Sydtribunen
For at styrke oplevelsen og fællesskabet for børn og unge på Sydtribunen etablerer vi til den nye sæson en ny ungdomssektion, som bliver et stemningsområde dedikeret til børn og unge.
Den nye ungdomssektion bliver en del af familiesektionen i sektion N, der i starten af året blev gjort til et familieområde, men ungdomsområdet kommer til at være et stående afsnit placeret mellem siddepladserne i sektion N og det aktive stemningsafsnit i sektion M.

Vi ønsker med ungdomssektionen at give en god og tryg kampoplevelse for de børn og unge, der gerne vil stå op og skabe stemning sammen med jævnaldrende uden deres forældre. Forældrene sidder måske i stedet på siddepladserne ved siden af i sektion N.
Der er ingen aldersgrænse i ungdomssektionen, men området er tiltænkt børn og unge i alderen ca. 10-14 år. Er man lidt yngre eller ældre, så er man stadig velkommen.
Der vil blive indsat VFF-personale ved den nye ungdomssektion, som skal være med til at sikre en god og tryg oplevelse for alle børn og unge i området.
Etableringen af ungdomssektionen er sket i dialog med vores aktive fans på Sydtribunen, der også vil hjælpe til med stemningsskabende aktiviteter i den nye ungdomssektion.
Køb af billetter til ungdomssektionen
Ungdomssektionen bliver en del af sektion N sammen med familiesektionen, og begge dele har således samme indgang.
Ståpladserne i sektion N er ungdomsområdet, mens siddepladserne er et familieområde. Begge områder består af unummererede pladser, så man skal blot vælge en plads i sektion N, og så kan man frit vælge, om man vil stå i ungdomssektionen eller sidde i familieområdet.
Den nye ungdomssektion kan opleves første gang til sæsonpremieren mod OB, der spilles fredag den 24. juli kl. 19:00. Billetsalget er i gang på billetter.vff.dk.

Har du sæsonkort til Sydtribunen og ønsker at ændre din plads til en anden sektion, så kontakt os på






