VFF henter Lasso Coulibaly
Sport |
Af: nk | 02. september 2026
Viborg FF henter Lasso Coulibaly fra AJ Auxerre på en lejeaftale med købsoption. Den 23-årige ivorianer har tidligere spillet i 3F Superliga for FC Nordsjælland og Randers FC.
Fodbolddirektør Mads Agesen glæder sig over tilgangen:
-Lasso er en rigtig stærk spiller, der tidligere har været en stor profil i Superligaen, og vi er meget tilfredse med, at han nu vender tilbage til Danmark for at spille for Viborg FF.
-Vi får en hurtig, teknisk dygtig spiller, der kan dække flere pladser i offensiven, og som passer godt ind til vores spillestil. Han kommer fra et højt niveau i Frankrig, og vi er sikre på, at han kommer til at hjælpe os i denne sæson. Vi glæder os meget til at se ham i den grønne trøje.
Foto: AJ Auxerre






