Kiilerich og Kirkegaard på U21-landsholdet
Sport |
Af: nk | 15. september 2026
I den kommende landskampstermin venter tre kampe for U21-landsholdet, og her er VFF’erne Kasper Kiilerich og Lukas Emil Kirkegaard begge blevet udtaget.
Lukas Emil Kirkegaard har en enkelt U21-landskamp på CV’et, da han fik debut i marts mod Wales, mens der er mulighed for debut for Kasper Kiilerich, som tidligere har en enkelt kamp for U20- og en for U19-landsholdet.
Danmark skal møde Belarus den 28. september, Østrig den 2. oktober og Belgien den 6. oktober.






