Fremgang på skadesfronten
Sport |
Af: nk | 22. juli 2014
Ved tirsdagens formiddagstræning blev der blandt andet spillet ti mod ti, og dermed ser det efterhånden lysere ud på skadesfronten hos Viborg FF.
I store dele af opstarten til den kommende sæson i NordicBet Ligaen har førsteholdstruppen ellers været hårdt plaget af skader. Fem-syv spillere har mere eller mindre været konstant udenfor, og det har naturligvis givet udfordringer.
Anfører Mikkel Rask har ikke været kampdygtig i opstarten, men det ser efterhånden mere positivt ud for den 31-årige forsvarsspiller, der trænede fuldt med tirsdag formiddag.
Danilo Arrieta, Kristoffer Pallesen og Babajide Ogunbiyi døjer dog fortsat med skader, og var de eneste spillere, der ikke deltog i tirsdagens træning på banerne på Kirkebækvej.