Gero udtaget til U23-landsholdet
Sport |
Af: Nicolai Kristensen | 12. februar 2015
Nigerianske Alhaji Gero er udtaget til U23-landsholdssamling forud for en OL-kvalifikationskamp mod Gabon i næste uge.
Viborg FFs nye angriber Alhaji Gero er blevet udtaget til Nigerias U23-landshold, som senere på måneden møder Gabon. Gero skal således forsøge at imponere landstræneren med henblik på at kvalificere sig til OL i Brasilien næste sommer.
Kampen mod Gabon spilles den 21. februar, hvilket betyder, at Gero ikke rejser med resten af VFF-truppen på træningslejr til Tyrkiet mandag den 23. februar. Han støder i stedet til træningslejren senere på ugen.