Restitutionsuge for spillerne
Størstedelen af spillertruppen bruger det meste af ugen på at restituere, og møder derfor ikke ind på Kirkebækvej før torsdag.
Opstarten frem mod forårssæsonen i den danske 1. division er lang, og de seneste fem uger har været hårde for spillertruppen i Viborg FF. Intensiv træning med stor belastning har været på menuen siden starten af januar, og derfor er det nu blevet tid til at puste lidt ud.
Trænerteamet omkring holdet har derfor givet spillerne restitutionsdage, således der kan tankes ny energi til træningslejren i næste uge. Det betyder, at størstedelen af spillertruppen holder træningsfri frem til torsdag, hvor de igen vil møde ind.
Nogle af spillerne er dog alligevel mødt ind til træning på Kirkebækvej til selvtræning eller genoptræning.