Curth bød velkommen til Viborg
Sport |
Af: Nicolai Kristensen | 07. maj 2015
Jeppe Curth, Marcel Rømer og Jeppe Grønning var en del af Viborg Kommunes velkomstmøde for nye tilflyttere.
Omkring 150 danske og udenlandske tilflyttere var onsdag aften samlet til spisning på Viborg Rådhus, hvor de blev budt velkommen til Viborg Kommune.
Jeppe Curth fra Viborg FF var på talerstolen for at tage del i velkomsten af de nye viborgensere, og han fortalte blandt andet om de mange sportsoplevelser, man kan få i byen.
Udover Jeppe Curth var også Marcel Rømer og Jeppe Grønning en del af programmet, da de var repræsenteret ved Viborg FFs stand, hvor de delte fribilletter ud til en hjemmekamp på Energi Viborg Arena.