Brøndby-kamp afviklet problemfrit
Sport |
Af: Nicolai Kristensen | 17. august 2015
Tæt på 8.000 tilskuere havde fundet vej til Energi Viborg Arena, da en af sæsonens største kampe blev spillet søndag eftermiddag. Brøndby trækker ofte rigtig mange mennesker til stadion, og det var også tilfældet søndag, hvor der var fyldt godt op på alle tribuner.
Sikkerhedschef Rasmus Rasmussen fra Viborg FF er tilfreds med afviklingen af kampen, der forløb uden store problemer:
-Det er sjældent, vi oplever så mange mennesker og så lidt uro. Brøndbys fans opførte sig pænt, og set over hele dagen, så forløb det fint. Vi havde kun småting at se til.
Viborg Politi melder ligeledes, at kampdagen forløb i god ro og orden.