U17 spiller pokalsemifinale på stadion
Kom på stadion tirsdag aften og støt vores dygtige U17-drenge i pokalsemifinalen mod Vejle Boldklub.
De har vundet meget de seneste år, og nu står FK Viborgs stærke U17-mandskab overfor en spændende opgave, der kan sende holdet i endnu en finale. Tirsdag aften er der nemlig pokalsemifinale på programmet, og her er modstanderen Vejle Boldklub, der til dagligt spiller i landets bedste række. FK Viborg er det eneste hold fra Divisionen, som er tilbage i pokalturneringen.
Vejle Boldklub er placeret i midterfeltet i Ligaen, men har i de seneste tre kampe slået både Brøndby og FC Midtjylland samt hentet uafgjort ude mod FCK. Så det er et formstærkt mandskab, der gæster Energi Viborg Arena. FK Viborg fører stadig Divisionen, så der er lagt op til et tæt og spændende opgør.
Kampstart på Energi Viborg Arena er tirsdag klokken 19, og der er fri entré ved indgang på Vesttribunen.
Pokalsemifinalen skal afgøres tirsdag aften, og vinderen kan se frem til pokalfinale mod enten FC Midtjylland eller Silkeborg, der dyster i den anden semifinale.