Leth og Frederiksen med fra start
Sport |
Af: nk | 18. maj 2016
Nikolaj Leth og Emil Frederiksen spillede begge fra start, da Danmarks U16-landshold besejrede Schweiz med 3-2.
Det danske U16-landshold er for tiden til UEFA Development turnering i Polen, og onsdag spillede de den første af tre kampe. Med fra start i dagens kamp mod Schweiz var begge FK Viborg-spillere Nikolaj Leth og Emil Frederiksen.
Danmark kom bagud 0-2, men endte med at vende opgøret til en 3-2-sejr. Nikolaj Leth spillede på den defensive midtbane, mens Emil Frederiksen spillede højre kant. Det var Frederiksens første kamp for U16-landsholdet, mens Leth nu er noteret for fem kampe.
På fredag den 20. maj spiller Danmark mod Hviderusland, mens turen sluttes søndag den 22. maj med kamp mod værtsnationen Polen.
Foto: DBU