Rask og Kamper på sportsskole
Sport |
Af: nk | 07. juli 2016
Der var masser af smil på læberne, da Mikkel Rask og Jonas Kamper besøgte sportsskolen for børn og unge med fysiske og psykiske handicaps. 37 børn og unge i alderen 7-17 år deltog på skolen arrangeret af DHIF, LAVIA Viborg, Viborg Handicapidrætsforening og Ørum Idrætsforening.
Deltagerne var særdeles aktive, og blev først inddelt i hold til forskellige idrætsgrene som fodbold, gymnastik og el-hockey, og senere var der fællesidræt, hvor programmet stod på bowling, ”olymballade” og hoppeland.
Det lykkedes også de friske børn og unge at overtale Rask og Kamper til at deltage i en sjov omgang el-hockey. Til sidst blev der skrevet autografer og taget billeder, og vi håber, at alle deltagere havde en rigtig god dag.