Thychosen ude med korsbåndsskade
Sport |
Af: nk | 02. september 2016
Sæsonen er desværre slut for offensivprofilen Oliver Thychosen, der blev skadet i seneste runde af Alka Superligaen. Fredag eftermiddag bekræftede en MR-scanning, at Thychosens korsbånd er revet over, og dermed venter der ham en pause på omkring ni måneder.
-Jeg var forberedt på, at det er korsbåndet, og det fik jeg så bekræftet i dag. Det er selvfølgelig hårdt, men der er ikke noget at gøre ved det. Jeg må i gang med genoptræning, og så skal jeg komme stærkere tilbage, lyder det fra Oliver Thychosen.
23-årige Thychosen kom til VFF i sommerpausen, og har allerede vist sig som en stor profil på holdet, hvor han har scoret to mål indtil nu.
Vi ønsker Oliver god bedring.