Fodboldskolebørn løb på banen
I pausen af lørdagens kamp i Alka Superligaen mellem Viborg FF og AC Horsens marcherede en gruppe glade fodboldbørn på banen. Deltagerne fra Danske Bank Soccer School, som blev afholdt på Kirkebækvej i sommerferien, var nemlig blevet inviteret til fodbold, og fik lov at entrere banen i pausen.
Forud for kampen var de mange børn samlet i Bowl’n’Fun, hvor programmet stod på bowlingturnering i selskab med Christian Keller og Mikkel Vestergaard, inden turen gik til Energi Viborg Arena, hvor de tog plads på fan- og familietribunen.
Her var de mange fodboldbørn med til at skabe fin stemning på tribunen, og selvom resultatet af kampen ikke gik vores vej, så håber vi, at de mange børn havde en god dag. Vi glæder os til at byde velkommen til Danske Bank Soccer School igen næste år, når fodboldskolen afvikles i uge 32.