Tak for opbakningen i Randers
Sport |
Af: nk | 21. november 2016
Der var fyldt godt op på udebaneafsnittet i Randers, da Viborg FF var på besøg søndag eftermiddag. Omkring 350 viborgensiske fans havde taget turen for at støtte de grønne drenge.
-Det var enormt fedt at se de mange fans, og især i en svær tid, hvor tingene ikke lige går vores vej, så betyder det meget for os, at vi stadig har stor opbakning. Vi håber snart at kunne betale tilbage i form af point, udtaler anfører Mikkel Rask.
Rigtig mange af de fremmødte fans havde benyttet sig af vores udebanetilbud med bustur og kampbillet i en samlet pakke til 50 kr. Vi håber, at ligeså mange også er med næste gang, når vi arrangerer bustur til Horsens den 3. december. Mere info om den tur følger på vff.dk