TIPSBLADET anmelder kampdagen på Viborg Stadion
.jpg)
vff.dk har modtaget følgende forsmag på anmeldelsen – prisniveauet på Viborg Stadion:
Der er enhedspris på en billet til Viborg Stadion: 100 kroner. Og kommer du i en Viborg-trøje og er medlem af fanklubben Green Pride, slipper du ind for 80 kroner. Børn mellem syv og 16 år skal give en halvtredser, mens de små poder kommer gratis ind.
Det kan absolut ikke siges at være dyrt, men ligger lige omkring gennemsnittet i forhold til priserne på de øvrige stadioner.
Og så er der mængderabat på øl. Et bæger med en halv liter kan købes for 30 kroner, men du får fem for 120 - den femte er altså gratis.
En Store Klaus med brød - den overdimensionerede grill-pølse - koster 35 kroner med brød, og her er der også penge at spare, hvis du investerer i en pakke-løsning. Pølse og øl koster 60 kroner, pølse og sodavand 45.
En sodavand koster 15 kroner, det samme som varm Cocio, mens en kop kaffe kan fåes til en 10er.
I Viborg har man ikke noget kamp-program, men udgiver i stedet en kamp-avis. Og den er gratis. I forhold til prisen er der faktisk god underholdning for pengene, mest i form af gode billeder, statistik, holdopstillinger og et enkelt miniportræt af en spiller.
Et stadion-besøg kan altså gøres for 140 kroner (billet til 80 kroner med medlemsskabet i orden og en grill-pølse og øl i pausen), hvilket må betegnes som relativt billigt.
Prisniveau:
4 bolde O O O O
- - -
Læs resten af anmeldelsen i TIPSBLADET Weekend, som udkommer fredag den 14.maj!