Støt drengene i Århus
Næste udekamp spilles i Århus, hvor der venter et vigtigt opgør mod ligaens førerhold søndag den 22. februar med kampstart klokken 18:00 på Ceres Park Vejlby.
Der er nu åbnet for tilmelding til vores udebanetur til opgøret, og ved at tilmelde dig får du både bustur og kampbillet for 249 DKK. Der er på dagen afgang fra Eksercerpladsen klokken 15:45.
Du kan tilmelde dig vores udebanetur via billetter.vff.dk.
Sidste frist for tilmelding til udebaneturen er fredag den 20. februar kl. 8:00.
Hvis du hellere selv vil stå for transporten til kampen, så skal billetter til udebaneafsnittet købes direkte hos AGF via billet.agf.dk.
Fanzone under Folkebladstribunen fra 15:00 på søndag
Når vi søndag spiller årets første hjemmekamp mod Brøndby IF, så er fanzonen rykket ind under Folkebladstribunen, hvor man kan komme ind og hygge sig med sine grønne medfans fra klokken 15:00.
Der er adgang via indgang 5, hvor alle med gyldig billet eller sæsonkort til Syd- eller Folkebladstribunen kan komme ind. Uanset hvilken indgang, der står på din billet.
Vi sørger for god stemning under tribunen med borde og bænke, og så kan du se frem til følgende:
- Tegnekonkurrence: Design dit bud på et 130-års jubilæumshalstørklæde. Blandt deltagerne findes deltagere i pausekonkurrencen inde på banen.
- Gratis varme drikke til de første 130 besøgende. Vælg mellem kaffe/te/kakao.
- Ansigtsmaling
- Bordfodbold
- Raflebægere
- 16:35: Autografskrivning med udvalgte 3F Superliga-spillere og besøg af maskotten Willie
Mad og drikke i fanzonen
Snackboden og specialølboden er åben, hvor du bl.a. kan købe flæskestegssburger, pulled chicken burger og lækre lune nachos med kylling. Der kan også købes pølser med brød. Hvad der ellers kan købes i boderne på Energi Viborg Arena, kan du læse mere om her.
Husk halstørklædet: Har du ikke et, kan du købe et i Kløvershoppen
Der er Halstørklædedag til søndagens kamp på Energi Viborg Arena, hvor grønne fans opfordres til at medbringe et halstørklæde og bidrage til stemningen. Mangler du et, så kan du til og med søndag spare 20% på alle halstørklæder i Kløvershoppen. På søndag kan du shoppe i butikken i Gravene fra kl. 15:00 – 17:30, eller på Energi Viborg Arena i lugen ved indgang 5. Se udvalget online på Kløvershoppen.dk.
Find din plads til kampen
Har du endnu ikke sikret dig en plads til søndagens kamp mod Brøndby IF, der fløjtes i gang kl. 18:00, så klik ind og find din plads på billetter.vff.dk. Du kan også købe sæsonkort- eller billetabonnement fra 79 kr./md., som giver adgang til alle hjemmekampe.
Halstørklædedag mod Brøndby IF på søndag
Til årets første hjemmekamp mod Brøndby IF er der halstørklædedag på Energi Viborg Arena, og derfor opfordres alle grønne fans til at tage et grønt og hvidt halstørklæde på og bidrage til, at vi får skabt en flot kulisse og god stemning på tribunerne. Kampen mod Brøndby IF spilles søndag den 15. februar med kampstart klokken 18:00.
Winter Sale med -20% på halstørklæder i Kløvershoppen
Hvis du ikke har et halstørklæde, eller du blot trænger til et nyt, så kan du shoppe et i Kløvershoppen, hvor der lige nu er Winter Sale slutspurt med bl.a. -20% på halstørklæder.
Du kan besøge Kløvershoppen-butikken i Gravene, som er åben hver onsdag og torsdag fra kl. 14:00 – 17:30. Du kan også bestille et nyt halstørklæde og masser af andet VFF-merchandise online via Kløvershoppen.dk.
Find din plads til kampen mod Brøndby IF
Har du endnu ikke sikret dig en plads til braget mod Brøndby IF den 15. februar, så klik ind og køb din billet i dag via billetter.vff.dk.
Du kan også sikre dig adgang til alle Viborg FF’s hjemmekampe ved at købe et abonnement fra 79 kr./md. for voksne og fra 39 kr./md. for børn u. 16 år.
Udebaneture i vinterferien: Tag med til Silkeborg og Parken
Årets første kampe er lige om hjørnet. Det samme er vinterferien, og det er en god anledning til at tage med og støtte de grønne i årets første udekampe, der spilles på søndag i Silkeborg og på onsdag i København.
Forårspremiere i Silkeborg i 3F Superliga
Søndag d. 8. februar triller bolden igen i 3F Superligaen, når VFF møder Silkeborg IF på JYSK Park med kampstart kl. 14.00. Du kan tage med fanbussen til årets første udebanetur, hvor der er afgang fra Eksercerpladsen kl. 12.15.
Prisen for turen er 249 kr. for voksne og 199 kr. for børn, og kampbilletten er inkluderet i prisen.
Sidste frist for tilmelding er fredag d. 6. februar kl. 08.00.
Tager du selv turen til Søhøjlandet, skal du købe billet til udebaneafsnittet på hjemmeholdets hjemmeside.
Pokalsemifinale i Parken
Onsdag d. 11. februar spilles den første af to semifinalekampe i Oddset Pokalen mod F.C. København. Der er kampstart kl. 19:00 i Parken, hvor der skal sikres et godt udgangspunkt inden returkampen på Energi Viborg Arena.
VFF arrangerer bustur til kampen med afgang fra Eksercerpladsen kl. 13.00. Prisen for turen er 399 kr. for voksne og 349 kr. for børn, og kampbilletten er inkluderet i prisen.
Sidste frist for tilmelding er mandag d. 9. februar kl. 10.00.
Finder du selv vej til Parken, skal du købe din billet til udebaneafsnittet på hjemmeholdets hjemmeside.






































