Viborg FF præsenterer overskud
Der er igen sorte tal på bundlinjen i Viborg FF’s nyeste årsrapport.
Et overskud før skat på 23 mio. kr.
Det resultat præsenterer Viborg FF Prof. Fodbold A/S i den netop offentliggjorte årsrapport for regnskabsåret 01.07.2025-30.06.2026.
Forventningen var inden regnskabsårets begyndelse et overskud på mellem 5-30 mio. kroner.
Klubben betragter resultatet som meget tilfredsstillende.
-Vi er som klub meget stolte af årets resultat, hvor vi for 11. ud af 14. år igen har sorte tal, samtidig med vi har haft et offensivt og innovativt mindset og investeret bredt.
-Det har også været et tilfredsstillende år sportsligt med en top 6-placering i ligaen samt en semifinaleplads i pokalturneringen. Vi er meget glade for at se, at de investeringer, vi foretog i sidste regnskabsår, har givet afkast.
-Regnskabet er med til at understrege den strategiske vigtighed i at investere i fremtiden, siger Morten Jensen, administrerende direktør i Viborg FF.
Transferindtægterne er steget med 36 mio. kroner i forhold til seneste årsrapport. I indtægterne indgår salget af Isak Jensen, Renato Junior, Serginho, Anosike Ementa, Oscar Hedvall, Ivan Näsberg, Jakob Vester, Ibrahim Said og assistenttræner Pål Fjelde samt videresalg, solidaritetsbetalinger og bonusser fra tidligere transfersalg.
Samtidig bidrager en øgning i entreindtægter og salg til hjemmekampene på Energi Viborg Arena og øgede TV-indtægter som følge af deltagelse i Mesterskabsspillet til det positive resultat. Det er også lykkedes at fastholde klubbens kommercielle indtægter og endda skabe en positiv vækst på de kommercielle aktiviteter.
Viborg FF har i regnskabsåret foretaget en del investeringer i blandt andet VFF Akademi, Kvindefodbold, Ejendomsselskabet, som skal opføre klubbens nye, moderne elitecenter, samt i en styrkelse af såvel sportslige som kommercielle investeringer, der på sigt forventes et afkast på.
-Vi tror på, vi altid skal investere på forkant for ikke at ende på bagkant. At investere i fremtiden er en del af vores strategi. Vi har store ambitioner i 3F Superligaen, ligesom vi udenfor banen vil skabe oplevelser og fællesskaber, der er blandt de bedste i Danmark. Vi tror på, der fortsat er et stort potentiale, og vi fortsætter fremad, siger Morten Jensen.
Forventer endnu et positivt resultat
I det kommende regnskabsår forventer Viborg FF Prof. Fodbold A/S et positivt resultat på mellem 10-25 mio. kroner. I forventningen ligger en målsætning om en top 10-placering i 3F Superligaen og indtægter fra spillersalg.
Der vil fortsat være fokus på investeringer i spillertruppen og strategiske initiativer, der skal styrke klubbens kommercielle udvikling. Investeringerne sker som en del af den langsigtede strategi for at sikre en fortsat positiv udvikling og et fortsat stærkt fundament for Viborg FF.
Lokalplanen for elitecentret godkendt
Nu er det endelig officielt. Kommunalplanen for Viborg FF’s kommende elitecenter ved Jegstrupvej Vest er blevet vedtaget på byrådsmødet onsdag aften.
Dermed rykker starten på byggeriet nærmere, og det glæder naturligvis adm. direktør Morten Jensen:
-Det er selvfølgelig en stor tilfredsstillelse, at det formelle med Viborg Kommune nu er på plads. Det har været en lang proces, og nu afventer vi blot den endelige byggetilladelse, inden vi for alvor kan gå i gang. Det bliver en stor dag, når vi forhåbentlig meget snart kan tage første spadestik, siger han.

Indkaldelse til generalforsamling
Viborg FF Prof. Fodbold A/S afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 27. oktober 2026 klokken 18:00 i BDO Loungen på Energi Viborg Arena.
På generalforsamlingen behandles følgende dagsorden:
- Valg af dirigent.
- Forelæggelse af årsrapport med ledelsesberetning og godkendelse af årsrapporten.
- Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport.
- Valg af medlemmer til bestyrelsen
På valg er Kim Nielsen og Kim Ricken Jørgensen.
Kim Nielsen og Kim Ricken Jørgensen er parate til genvalg. - Viborg Fodsportsforenings udpegning af et medlem til bestyrelsen.
- Valg af revisor.
- Eventuelt.
Der gælder følgende vedtagelseskrav for forslag, der skal være opfyldte for, at forslagene kan anses som vedtaget:
(i) Forslagene under punkterne 1, 2, 3, 4 og 6 kan vedtages med simpelt flertal.
Årsrapporten 2025/26 er tilgængelig elektronisk og kan ses på selskabets hjemmeside, www.vff.dk fra og med den 13. oktober 2026. Årsrapporten kan efter anmodning udsendes pr. e-mail til aktionærerne 14 dage før Generalforsamlingen.
Tilmelding samt afgivelse af fuldmagt og brevstemme til generalforsamlingen
Aktionærer kan tilmelde sig generalforsamlingen via det link, der er sendt ud pr. e-mail, eller ved at kontakte kontoret på Rughavevej 39B på tlf. 8660 1066 senest den 20. oktober 2026.
Hvis du som aktionær er forhindret i at deltage, men ønsker at give en anden fuldmagt eller brevstemme kan du benytte vedlagte fuldmagt/brevstemmeskema som ligeledes skal være afleveret på Viborg F.F. Prof Fodbold A/S’ kontor på Rughavevej 39B eller på mail til
Se billeder fra Willie Cup 2026
Veteraner hyldet: Kamptrøjer er nu på auktion
Til kampen mod FC Nordsjælland var der flere initiativer for at hylde og anerkende tidligere udsendte soldater, da der blev afholdt Veteran Match i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Viborg Kommune.
Veteran Match-logoet prydede spillernes kamptrøjer, kampbolden, hjørneflag og flere andre steder på Energi Viborg Arena. Veteraner og deres pårørende var inviteret gratis til kamp, og før kampstart var der klapsalver til ære for danske veteraner.
Efter kampen fik en af de fremmødte veteraner sig noget af en overraskelse, da Adam Kleis-Kristoffersen overrakte ham kampbolden og sin spillertrøje fra kampen.

Veteran Match kamptrøjer på auktion til fordel for DIF Soldaterprojekt
Du kan også få fingrene i en af spillernes særlige Veteran Match-kamptrøjer, da de 11 startende spilleres trøjer lige nu er på auktion via Odendo.dk.
Pengene fra trøjeauktionen går til DIF Soldaterprojekts ’Safe Zones’ og ’Family Zones’, som er særlige træningsfællesskaber for veteraner og politifolk med fysiske og psykiske mén samt deres pårørende.

Om Veteran Match
Veteran Match er et landsdækkende initiativ, hvor formålet er at give veteraner og deres pårørende en oprigtig anerkendelse gennem sportens fællesskaber. Der afholdes i alt 57 hyldestkampe i forbindelse med kampe i 3F Superliga, Betinia Ligaen, Metal Ligaen (ishockey) og Bambuni Herreligaen (håndbold) i perioden mellem den 18. september og 18. oktober.
Veteran Match finansieres af midler fra Forsvarsforliget, og det er i 2026 syvende gang, at Veteran Match afvikles.






