Jatta er tilbage: Måske den gladeste mand i verden
Sport |
Af: nk | 13. maj 2020
Skal der findes et lille lyspunkt ved, at sæsonen har stået stille de seneste måneder, så er det, at Alassana Jatta er blevet sin fodskade kvit og er tilbage i træning med resten af truppen.
-Det føles fantastisk at være tilbage. Jeg mærker ingen smerter længere, så nu handler det om at komme tilbage i den rette kampform, så jeg kan hjælpe holdet. Efter tre måneder uden fodbold, så har jeg det fantastisk lige nu, og jeg er måske den gladeste mand i verden i dag, sagde angriberen efter første træning.
Kampprogrammet for Alassana Jatta og resten af truppen er endnu ikke klar, men vil blive offentliggjort her på VFF.dk så snart det er endeligt programsat.