Besøg Den Grønne Bazar på søndag
Efter hjemmekampen mod Randers FC kan du kigge forbi Den Grønne Bazar og tage brugt sportstøj og -udstyr med hjem.
På søndag slår vi dørene op til årets udgave af Den Grønne Bazar, der er Viborgs største second-hand sportsbazar.
Bazaren åbner i Jet Sport Arena i Tinghallen klokken 16.00, så kig forbi efter slutfløjtet i hjemmekampen mod Randers FC og gør et gratis genbrugsfund.
1200 kilo brugt sportstøj og -udstyr er klar til at få nye ejere, og alle er velkomne til at komme forbi – uanset om man besøger bazaren på grund af bæredygtighed eller økonomi.
Flere spillere fra 3F Superligaholdet kigger også forbi bazaren til autografer, og de har et par overraskelser med.
Program søndag den 2. november:
16.00:
- Minna Due Jensen åbner Den Grønne Bazar
- Foreningspladsen med Viborg Bokseklub, Viborg Golfklub, Viborg Floorball Klub og fritids- og jobvejledere fra Viborg Kommune, RAFIKI Kaffebaren og saftevandsbaren åbner
- Underholdning med musik og dans
Udvalgte spillere fra 3F Superligatruppen kigger forbi til autografer, så hurtigt de kan umiddelbart efter kampen.
18.00:
- Den Grønne Bazar siger tak for i år
Det er femte gang Den Grønne Bazar afholdes, og bazaren er et samarbejde mellem VFF, Kløverfonden, Jyske Bank, Svanerent og Fritidsvejlederne hos Viborg Kommune.
Projektet er båret af frivillige kræfter og bygger på et fælles engagement og lysten til at gøre det muligt for en masse børn og unge at blive en del af et fællesskab og få en aktiv fritid.















